Politiet: Amanda er den store helt

Under en pressekonference i Cleveland fremhævede flere talsmænd for ordensmagten unge Amanda Berrys mod, som hovedårsagen til at hun, Michelle Knight og Gina De Jesus nu efter 10 års fangenskab endelig er fri

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Hør Amandas desperate nødopkald og se tv-klip herover
------------------------------------

Igen og igen fremhævede de hærdebrede repræsentanter for både politi og FBI Amanda Berry som hovedgrunden til, at hun, Michelle Knight og Gina De Jesus nu efter 10 års fangenskab endelig er fri.

- Hun er den store helt, ingen tvivl om det, sagde chefen for Clevelands politi Ed Tomba til en pressekonference i Cleveland, og fortsatte:

- Det var hende, der lavede alarmopkaldet, og det var hende, der brød gennem døren. Uden hende havde der ikke været noget gennembrud.

Se også: Bortført i 10 år: Forsvandt fra samme gade

Politichefen beskrev, hvordan Amanda Berry sparkede den nederste del af døren i stykker på det hvide hus, hvor de tre kvinder har været holdt fanget i tre år.

Under pressemødet kom det også frem, at politiet fastholder brødrene Ariel, Pedro og O'neill Castro som hovedmistænkte i sagen.

- Mareridtet er ovre for de tre piger. Nu skal de bare have ro, så de kan komme sig. Vi fortsætter med at afhøre de tre mistænkte, og vil gøre alt for at komme til bunds i sagen, sagde talsmand for FBI Steve Anthony, der tydligevis var berørt og lettet over, at de tre piger er blevet fundet.

Se også: Dette hus var pigernes fængsel i ti år

- Folk tror ikke, at politimænd græder, men det har denne sag vist mig, at det gøre de, sagde Steve Anthony.

Politichef Ed Tomba bekræftede ligeledes at Amanda Berry har fået et barn, imens hun har været bortført. Han ville dog ikke bekræfte, om hvorvidt en af de tre mænd, som er anholdt for bortførslen er far til barnet.