Skud mod Bandidos-klubhus

Der er her til aften affyret skud mod Bandidos-tilholdssted i Hvidovre

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Det er under to uger siden, der blev affyret en skudsalve mod Bandidos-klubhuset på Kirkegade i Hvidovre.

Ifølge oplysninger til ekstrabladet.dk er der igen her til aften blev skudt mod rocker-tilholdsstedet.

Mandag aften er der blevet skudt mod to biler, som holdt nær klubhuset på Kirkegade, oplyser politiet.

- Hvad hensigten har været, kan jeg ikke vide, siger vagtchef Kim Madsen fra Københavns Vestegns Politi.

Umiddelbart ser det ud til, at bilerne er blevet ramt af 10 skud.

- På gaden har vi fundet patronhylstre, beretter Kim Madsen.

Ved skyderiet natten til tirsdag for to uger siden blev der affyret mellem 15 og 20 skud.

Grupperingen Brothers tog ansvaret for skyderiet.

- Bandidos har blandet sig i vores interne sager. Det svarer til, at naboen blander sig i ens private affærer. Derfor har vi gennemhullet deres klubhus, sagde repræsentanter fra Brothas til ekstrabladet.dk dengang.

Ved du noget? Mail til 1224@eb.dk eller sms 1224 (almindelig sms-takst)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere