Fire skud ved pizzeria i Bagsværd

Fire skud er affyret ved pizzeria ved Triumfvej i Gladsaxe

Den udbrændte Citroén C3 blev fundet i en tunnel under Gladsaxe Møllevej. (Foto: Kenneth Meyer)
Den udbrændte Citroén C3 blev fundet i en tunnel under Gladsaxe Møllevej. (Foto: Kenneth Meyer)

Der har været et nyt skyderi på Triumfvej i Bagsværd i Gladsaxe kommune.

En 17-årig mand blev forsøgt dræbt, da han stod foran et pizzeria på Triumfvej 41 og drak det sidste af sin sodavand.

En sort Citroén C3 kørte op foran den 17-årige, bagruden blev rullet ned og der blev affyret fire skud mod den 17-årige, der ikke blev ramt.

Skud gennem rude
Et skud gik gennem ruden på pizzeriaet 'Triumf pizza & grill', tre andre skud ramte en parkeret bil.

En mørk Peugeot blev ramt af et skud ved venstre sidespejl og kuglen gik gennem bilen. Et skud ramte køleren og et skud gik gennem bagruden på den parkerede bil.

Alarmen kom klokken 15.21 på 1-1-2.

Se stor grafik over bandeskyderierne i år

Kort efter blev den sorte Citroén C3 fundet brændende på hjørnet af Gladsaxe Møllevej og Mørkhøj Bygade. ekstrabladet.dk erfarer, at vidner så mindst en person løbe fra den brændende bil.

- Den 17-årige er ukendt i bandesammenhæng, siger vagtchef Kim Madsen, Københavns Vestegns politi, til ekstrabladet.dk.

Se også: To udbrændte biler fundet - sættes i forbindelse med bandeskyderier

Politiet vil gerne have oplysninger om flugtbilen. Den sorte Citroén er en årgang 2012 med nummerpladsen JF 26 646.

- Hvis folk har oplysninger om bilen, så ring 1-1-4 eller 43 86 14 48, siger vagtchef Kim Madsen.

Uskyldige i skudlinien
Hvis det igen er en tilfældig og uskyldig mand, der er blevet beskudt, så er det tredje gang på godt en uge, at uskyldige kommer i skudlinien.

Lørdag aften blev en 28-årig familiefar ramt i armen af skud i Værebro i Bagsværd. Han er ikke kendt i bandemiljøet. Familiefaderen kom kørende i sin bil med to børnesæder i bilen, da der blev åbnet ild mod ham.

Gerningsmændene flygtede i en VW Touran, der omkring midnat blev fundet udbrændt på Selsøvej i Vanløse.

I onsdags blev en 27-årig mand, der heller ikke er kendt i bandesammenhæng, beskudt på Runebergs Allé i Søborg, da han var ude for at lufte sin mors hund. Der blev affyret seks skud fra en stjålet Toyota Corolla Sedan, der blev fundet udbrændt på Nøkkerosevej ved Emdrupvej i Københavns NV-kvarter.

1 af 3 Et skud gik gennem den sorte Peugoet. Politiets tekniker har ført en tynd stang gennem skudhullet for at måle skudvinklen. (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 3 En 19-årig mand er forsøgt dræbt ved et pizzaria i Bagsværd. (Privatfoto)
3 af 3 Den udbrændte Citroén C3 blev fundet i en tunnel under Gladsaxe Møllevej. (Foto: Kenneth Meyer)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere