To udbrændte biler fundet - sættes i forbindelse med bandeskyderier

Politiet efterspørger vidner til vildt dobbeltskyderi i aftes, hvor der fra biler blev skudt mod biler i to omgange

Bilen, der blev brugt som gerningskøretøj, da en 28-årig familiefar blev såret af skud i Værebro, er nu fundet udbrændt. (Foto: Mogens Flindt)
Bilen, der blev brugt som gerningskøretøj, da en 28-årig familiefar blev såret af skud i Værebro, er nu fundet udbrændt. (Foto: Mogens Flindt)

Politiet står nu med to udbrændte biler, de mener kan knyttes til to banderelaterede skudepisoder.

Det ene udbrændte vrag - en brugsstjålet Toyota - blev fundet iaftes på en skovsti ved Skovbrynet station ved Bagsværd nord for København.

Bilen sættes i forbindelse med to skudepisoder, der med få minutters mellemrum udspandt sig i aftes i Københavns nordvestlige område.

- Første gang var på Korsager i Brønshøj omkring klokken 21.35. Her bliver der fra nogle biler skudt mod andre biler. I følge vores foreløbige oplysninger er der tre til fire biler, der skyder på hinanden, siger Steffen Th. Steffensen, efterforskningsleder, Københavns Politi.

- Fem minutter senere er der melding om, at de sandsynligvis samme biler igen er invovleret i en ny skudepisode. Denne gang på Islevhusvej ud for nr. 65. Det er ved Husum Station, tilføjer efterforskningslederen.

Fra begge episoder har politiet samlet 15 afskudte patronhylstre fra mindst to forskellige våben.

- Vi har endnu ikke fået svar på de tekniske prøver. Men foreløbigt er der tale om ni millimeter og kaliber 45 patronhylstre. De kan stamme fra to våben, men eventuelt også fra flere våben af samme kaliber, siger efterforskningschefen.

Politiet hører gerne fra vidner til de to episoder

Senere - omkring midnat fandt politiet endnu et udbrændt bilvrag. Det var på Selsøvej i Vanløse, hvor der var tale om en VW Touran.

Ifølge Charlotte Skovby, drabschef, Vestegnens Politi, sættes den udbrændte bil i forbindelse med en skudepisode, hvor en 28-årig familiefar blev såret i den ene arm af skud.

Læs her:

Se også: Tilfældig familiefar skudt ned i Værebro

Det skete ved bebyggelsen Værebro i Bagsværd.

Læs her:

Se også: Værebro-skyderi: Var du ved at ramme gerningsmændene?

Også her hører politiet gerne fra vidner, der eventuelt har set noget i forbindelse med skyderiet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere