Hård vind vælter trailer på bro

Hårde vindstød påvirker trafikken på broer i hele landet

Det var heldigvis kun traileren, som væltede på Vejlefjordbroen. (Læserfoto)
Det var heldigvis kun traileren, som væltede på Vejlefjordbroen. (Læserfoto)

Hårde vindstød skaber store problemer for trafikken på alle større broer.

Det oplyser Vejdirektoratet til ekstrabladet.dk.

Både på Vejlefjordbroen, Lillebæltsbroen, Storebæltsbroen, Farøbroen og Øresundsbroen frarådes kørsel med høje vindfølsomme køretøjer.

- Den hårde blæst giver flere problemer, og man fraråder kørsel med høje vindfølsomme køretøjer på alle større broer mellem landsdelene, siger Anders Bach Sørensen fra Vejdirektoratet.

Sidst på formiddag væltede en trailer på Vejlefjordbroen i sydgående retning.

- Vi har hørt, at det fortsætter i løbet af aftenen og natten, så vi følger situationen tæt. Det går i retning af, at broerne kan blive lukket, og det er næste skridt, men vi har ikke hørt fra broerne eller politiet om en lukning endnu, lyder det fra Vejdirektoratet.

Læs også:

Se også: Frygter snestormen i myldretiden
Se også: Snekaos aflyser bundbrag
Se også: Snestormen har ramt Sønderjylland

Færgerne er også ramt af aflysninger på grund af vinden. Alsfærgen har indstillet al sejlads, mens forbindelsen mellem Ystad og Rønne på Bornholm er delvist indstillet. Flere afgange er aflyst på grund af høj søgang i Østersøen.

Færgerne fra Gedser og Rødby sejler indtil videre normalt, hvilket også gælder færgerne til Fanø, Langeland og Samsø. Molslinjen har ændret sejlplanen på visse overgange.

Beredskabsstyrelsen har forhøjet sit beredskab efter DMI’s varsel om snestorm. De seks regionale afdelinger har klargjort sine spidsplove, der køre igennem højere snedriver og baner vejen for ambulancer, hjemmeplejen og andre beredskabsmyndigheder.

En række mindre terrængående køretøjer står klar til at køre ud med tæpper og skovle.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere