Albertslund brænder videre: To nye brandstiftelser

To nye sager om ildspåsættelser har ramt Albertslund - dermed er bydelen oppe på over 100 sager på få måneder

Så er den gal igen.

En eller flere ukendte personer satte søndag aften ild til to forskellige containere i Albertslund vest for København, bekræfter Københavns Vestegns Politi over for ekstrabladet.dk.

Læs også:

Se også: Albertslund står i flammer: 99 brande på seks måneder

- Ja, vi må desværre igen skrive to brandstiftelser på listen, og så må vi håbe, at det snart lykkes os at finde frem til, hvem der står bag. Indtil videre har vi ikke noget at gå efter, forklarer vagtchef Peter Grønbæk til ekstrabladet.dk.

Over de seneste måneder har bydelen været ekstremt slemt plaget af ildspåsættelser. Således har politi og brandvæsen måttet rykke ud mere end 100 gange, og ifølge vagtchefen er sagerne særdeles alvorlige.

- I dag var der tale om to containerbrande, der i sig selv ikke var særligt problematiske. Men det er stadig ekstremt alvorligt, at nogle stikker ild derude.

Læs også:

Se også: Albertslund brænder: 'Nu vil vi bare væk'

Ifølge vagtchef Peter Grønbæk blev der stukket ild på container ved henholdsvis Rådhusdammen og Vædderens Kvarter.

Få overblikket over de mange brande her - klik på de røde prikker for at læse om brandene:

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere