Bedstefar fængslet for pædofili

En 65-årig mand fra Djursland er blevet varetægtsfængslet i fire uger for seksuelt misbrug af et mindreårigt barnebarn

En 65-årig bedstefar fra Djursland er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Han er sigtet for gennem en periode på to år at have forgrebet sig seksuelt på sit barnebarn, en pige under 12 år.

Bedstefaderen kærede ikke fængslingen.

Læs også:

Se også: Bedstefar sigtet for årelangt overgreb mod barnebarn

Manden er sigtet for straffelovens paragraf 210, som drejer sig om incest, altså seksuel omgang med en slægtning i nedstigende linje.

Ifølge sigtelsen har manden gennem en periode på to år gentagne gange haft anden kønslig omgang end samleje med pigen.

Manden er desuden sigtet for en skærpende paragraf, som drejer sig om, at han har udnyttet sin psykiske eller fysiske overlegenhed.

Det er en paragraf, som blandt andet tages i brug, når en pædofil gerningsmand er væsentligt ældre end sit offer.

Af hensyn til de familiemæssige relationer og sagens karakter foregik grundlovsforhøret i retten i Randers for lukkede døre.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere