Veras morder skal hjem til rumænsk rædsels-fængsel

Den dobbelte drabsmand Marian Clita skal afsone resten af sin fængselsstraf i hjemlandet

Marian Clita bliver snart sat på et fly hjem til Rumænien. Foto: Claus Bjørn Larsen
Marian Clita bliver snart sat på et fly hjem til Rumænien. Foto: Claus Bjørn Larsen

Den dobbelte morder og vanekriminelle indbrudstyv Marian Clita skal trods højlydte protester overføres til et fængsel i sit hjemland, Rumænien. Det besluttede den rumænske højesteret i går, og den beslutning er endelig.

Den 61-årige rumæner, som for tre år siden på bestialsk vis dræbte den norske stewardesse Vera Vildmyren, har ellers indædt kæmpet imod en udlevering til sit hjemland.

Da Ekstra Bladet besøgte ham i Nyborg Statsfængsel i november sidste år, havde han anket det danske justitsministeriums afgørelse til den rumænske appelret og skrevet klagebreve til både Justitsministeriet og Folketingets Ombudsmand. Han håbede at kunne trække sagen i langdrag.

- Jeg er bange for at blive traumatiseret, hvis jeg overføres til et fængsel i Rumænien. Jeg bliver ældre og har ikke lyst til at leve i det stress, som det ville være at komme tilbage, sagde han.

Men nu kan drabsmanden altså se frem til en enkelbillet til et af Europas mest berygtede fængsler for at afsone resten af sin straf.

Læs også:

Den dobbelte drabsmand og vanekriminelle indbrudstyv Marian Clita har ikke i sinde frivilligt at lade sig overføre til et fængsel i sit hjemland, Rumænien. (Foto: Claus Bjørn Larsen) Samfund - 19. jan. 2013 - kl. 08:07 Veras morder vil blive i Danmark

Stak 38 gange
I sin afgørelse skriver den rumænske højesteret: 'Retten afviser den anke, som borger Marian Clita, har indgivet over den afgørelse, som er truffet af Appelretten i Bukarest 4. september 2012, fordi den findes ubegrundet.

Retten idømmer den udvisningsdømte at betale 820 lei ( svarende til cirka 1400 kroner, red) for sagens omkostninger, af hvilket 320 lei ( cirka 540 kroner), som er honorar til den beskikkede forsvarer, vil blive betalt af Justitsministeriet. Dommen er endelig.'

Clita blev i februar 2011 idømt 14 års fængsel for drabet på Vera Vildmyren på Hotel Radisson Blu i København 1. marts 2010. Under et tyvetogt på hotellet brød han ind på stewardessens værelse 2025. Næste morgen blev hun fundet af en stuepige, dræbt af utallige slag med et koben og en jernstang og 38 snitsår fra en hobbykniv.

Vanekriminelle Marian Clita har afsonet 20 års fængsel i rumænske fængsler, så han kender om nogen forskellen på at sidde i skyggen i Bukarest og i Nyborg.

Læs også:

Rovmorderen Marian Clita føres ind i Københavns Byret i morges. (Foto: Kristian Linnemann) 112 - 23. feb. 2011 - kl. 15:41 - Jeg er ingen Hannibal Lecter

Tjener mere end sin søster
I Nyborg Statsfængsel har han sin egen celle med tv, Playstation og adgang til køkken, hvor han selv kan lave mad. Han er godt tilfreds med det fynske fængsel, og derfor vil han ikke tilbage til en overfyldt, uopvarmet celle i Bukarest.

I Nyborg Statsfængsel tjener han flere penge ved at passe sit arbejde i et grafisk værksted, end hans søster gør som lærer i Rumænien.

Inden for de næste par måneder forventes Marian Clita at blive overført til sit hjemland. Efter al sandsynlighed skal han afsone i et af de berygtede fængsler, Jilava eller Giurgiu, tæt på hans tidligere adresse i Bukarest.

Læs også:

Se også: Marian Clita er medfangernes skræk

Fokus på øst-dømte
Justitsministeriet har endnu ikke opgjort antallet af udenlandske afsonere, som i 2012 blev sendt til afsoning i hjemlandet. I 2011 var der tale om ’en lille håndfuld’.

I november indgik regeringen, Enhedslisten, Liberal Alliance og De Konservative en aftale om Kriminalforsorgen de kommende år. Den indebærer blandt andet, at der skal skabes 200 flere fængselspladser, og det skal blandt andet ske ved at sende flere udenlandske fanger hjem til afsoning i deres hjemlande. Der er særligt fokus på kriminelle fra Rumænien, Polen og Litauen, som har fået straffe på mindst seks måneders fængsel.

Mere end hver fjerde indsatte i de danske fængsler er ifølge tal fra Kriminalforsorgen udenlandske statsborgere. Af dem er hver tredje fra et EU-land.

Læs også:

112 - 21. feb. 2011 - kl. 21:07 TV: Se de sidste billeder af Vera

1 af 3 Et udsnit af den endelig dom fra den rumænske højesteret.
2 af 3 Her ses et sovekvarter i Jilava-fængslet i Bukarest i Rumænien. Fængslet har blandt andet store problemer med stofmisburgere og et stigende antal HIV-smittede. Billedet af fangerne er taget 28. februar i år. (AP Photo/Vadim Ghirda)
3 af 3 Marian Clita bliver snart sat på et fly hjem til Rumænien. Foto: Claus Bjørn Larsen
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere