Mand forsøgt skudt i Søborg

27-årig mand forsøgt skudt i drive-by-shooting

Det er endnu uvist, hvad der er motivet til drabsforsøget på den 27-årige mand i Søborg. (Foto: Kenneth Meyer)
Det er endnu uvist, hvad der er motivet til drabsforsøget på den 27-årige mand i Søborg. (Foto: Kenneth Meyer)

En 27-årig mand blev onsdag aften forsøgt skudt i Søborg nord for København.

Politiet blev alarmeret klokken 18.13.

Skuddene faldt på Runebergs Allé, der er en sidevej til Søborg Hovvedgade.

- Der er angiveligt affyret 4-5 skud mod den 27-årige fra en forbipasserende bil, men ingen er, så vidt vi ved, blevet ramt. Det siger jeg så uden at vide, om nogen er blevet bragt privat ind til hospitaler med skudskader, siger vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Henrik Andreasen.

Det er uvist, hvorfor nogen har været ude på at forsøge at slå den 27-årige mand ihjel.

- Han er forholdsvis ukendt hos os, så vi ved ikke, hvad motovet kan være, siger Henrik Andreasen til ekstrabladet.dk.

Bilen fra hvilken skuddene blev affyret, formodes at være en ældre Toyota Corolla.

- Bilen er kørt fra stedet, og vi er ude med alt hvad vi har på gerningsstedet og vi leder efter bilen, siger Henrik Andreasen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere