Fængslet for røveri mod sin mor

Odense-kvinde sigtet for at slå og sparke sin 82-årige mor under hjemmerøveri. Datteren stak herfter af med 1.000 kroner

En 57-årig kvinde fra Odense er varetægtsfængslet syv dage for et voldeligt hjemmerøveri mod sin egen 82-årige mor i aftes.

Under røveriet slog og sparkede kvinden ifølge sigtelsen sin mor, inden hun stjal 1.000 kroner fra hende.

Kvinden selv nægter sig skyldig.

Se også: 17-årig måtte flygte fra familien ud af vindue

- Datteren sagde ved grundlovsforhøret, at hun bare bad om et arveforskud, og at hun derefter havde råbt af sin mor og skubbet til hende. Men hun nægter brug af vold og trusler, siger anklager Anders Ulrichsen, Fyns Politi, til ekstrabladet.dk.

Kvinden blev pågrebet af vidner ved moderens lejlighed kort før klokken 19 i aftes og kort efter anholdt af politiet.

Den 82-årige mor kom en tur på skadestuen med blodansamlinger og lettere knubs, men er ikke kommet alvorligt til skade.

Skete uden for antabus-periode
Ifølge Fyns Politi er hun stærkt rystet over episoden. Hun kom tilbage til en lejlighed, som med væltede møbler og ødelagt inventar, bar præg af, at noget voldsomt er foregået.

Se også: Røveri: Slog sin gamle mor
Fyns Politi regner med at kunne afslutte efterforskningen i løbet af de syv dage, den 57-årige er foreløbigt er varetægtsfængslet.

Derefter er det op til anklagemyndigheden, hvad der videre skal ske i sagen.

Den 57-årige kvinde er ifølge eget udsagn ved grundlovsforhøret på antabus otte måneder om året. De resterende fire drikker hun alkohol. Røveriet mod moren skete i den periode, hvor datteren ikke er på antabus.





Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere