Politiet undersøger muligt skyderi i Albertslund

Foreløbigt ingen melding om sårede - politiet udersøger muligt gerningssted

Politiet undersøger atter en mulig episode om skyderi. Denne gang i Albertslund på Københavns Vestegn.

- Det kan jeg godt bekræfte. vi har modtaget en melding om muligt skyderi i Nøglens Kvarter, siger Kim Svenningsen, vagtchef, Vestegnens Politi.

Politiet blev kaldt til området omkring klokken 14, efter en beboer havde anmeldt et skyderi.

- Ifølge beboeren havde en person på en scooter affyret skud mod nogle personer, der holdt i biler, siger vagtchefen.

vidnet så også nogle biler køre væk.

- Foreløbigt har vi ikke modtaget henvendelser om at nogen skulle være sårede, tilføjer han.

Politiets efterforskere er nu på stedet, hvor de leder efter mulige spor efter episoden.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere