Efter ultimatum: Christianitter har givet politiet navn på voldsmand

26-årig mand er i kunstig koma, efter han blev gennembanket på Christiania lørdag aften

Her et tidligere billede fra Pusherstreet på Christiania. Arkivfoto: Mads Winther
Her et tidligere billede fra Pusherstreet på Christiania. Arkivfoto: Mads Winther

Politiet kan nu indlede en klapjagt på den mand, der er mistænkt for et voldsomt overfald i Pusherstreet på Christiania lørdag aften. Offeret var en 26-årig herboende østeuropæisk mand.

Det sker, efter folk fra Christiania i dag gav politiet navnet på den mand, som de mener, udøvede den livstruende vold.

Allerede efter et fællesmøde i går gav christianitterne voldsmanden et ultimatum om, at han skulle melde sig selv, ellers ville de gøre det. Det var ikke sket her til morgen, og derefter valgte de altså at gå til politiet. Men først over middag i dag.

Læs også:

Se også: Ultimatum til voldsmand: Meld dig selv - ellers gør vi det

- Der var givet en frist til, at manden kunne melde sig selv. Vi kan simpelthen ikke stå inde for den slags dødsvold, siger en talsmand fra Christianias pressegruppe, der ikke ønsker sit navn frem, til ekstrabladet.dk.

- Hvorfor valgte I at vente med at give navnet?

- Vi håbede selvfølgelig, at manden ville melde sig selv, så vi var fri for det her. Det ville være bedre for ham. Så han kan rense sin samvittighed, siger talsmanden.

Hverken voldsofferet eller voldsmanden bor på Christiania.

Jens Møller, der er leder af Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet i Københavns Politi, bekræfter, at de har fået navnet på manden, der er kendt af politiet for tidligere kriminalitet. Men de har ikke pt. planer om at offentliggøre navnet for at tvinge ham ud.

- Vi opfordrer personen til at henvende sig til politiet, siger han og tilføjer:

Læs også:

Se også: Politi til Christianitter: Gør alvor af trusler

- Jeg synes, det er udmærket, at de giver os det navn. Det er traditionelt sådan, at Christiania er imod vold på Christiania og gerne vil være til at bidrage til at opklare vold.

Manden blev banket så læsterligt med en genstand, så han har fået åbent kraniebrud og blødninger i hjernen efter at være blevet slået i hovedet. Han var i livsfare og blev straks lagt på operationsbordet.

Overfaldet fandt sted lørdag aften, og voldsofret blev hentet med ambulance fra Christiania og kørt til Bispebjerg Hospital. Kort tid efter, ved 22.15-tiden, blev han overført til Rigshospitalet på grund af sine alvorlige kvæstelser.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere