Flere dræbt ved afghansk insider-angreb

En person dræbte flere soldater fra afghansk militær og Nato ve tilsyneladende insiderangreb.

Adskillige afghanske soldater og medlemmer af den amerikansk-ledede koalitionsstyrke blev mandag dræbt ved et øjensynligt insider-angreb i Afghanistan, oplyser Natostyrken.

- I dag var der en eller adskillige personer, som var iført afghanske militæruniformer, der vendte sit eller deres våben mod en gruppe af afghanske soldater og medlemmer af koalitionsstyrken. Flere blev dræbt i begge styrker, siger en Nato-talsmand.

Talsmanden har ikke oplyst yderligere detaljer, men en regeringstalsmand i Wardak provinsen sydøst for Kabul, siger, at angrebet skete der i området, og at en efterforskning er sat i værk.

Isaf har tidligere besluttet, at deres soldater altid skal bære våben, og strammet reglerne for fællespatruljer med afghanerne, styrket uddannelsen i kulturforståelse og indført bedre forhåndstjek af afghanske rekrutter.

I 2012 blev 62 Isaf-soldater dræbt af afghanere i uniform, heraf 15 alene i august måned. Det var næsten en fordobling i forhold til året før - og en sand eksplosion i forhold til 2008, hvor Isaf kun mistede to soldater på den konto.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere