Jalousi-amok: Tævede konen og skød tv-vært

Wayne Bengston gik amok og skød tv-værten Gregory Rodriguez

Gregory Rodriguez blev 43 år gammel. (Foto: Whitefish, Mont. Police Department)
Gregory Rodriguez blev 43 år gammel. (Foto: Whitefish, Mont. Police Department)

Selv om den amerikanske tv-vært Gregory Rodriguez's show 'Rifleman's Journal' handler om at håndtere våben, var der intet, han kunne stille op i torsdags, da Wayne Bengtson angreb ham.

Den jaloux ægtemand valgte nemlig at opsøge, skyde og dræbe den populære tv-vært, hvorefter han rettede geværet mod sig selv.

Det oplyser det internationale nyhedsbureau AP.

Årsagen til det drabelige skyderi skulle angiveligt være, at 41-årige Wayne Bengtson var blevet jaloux over, at hans kone havde mødtes med Gregory Rodriguez. Han er blandt andet kendt for sine tv-shows, der handler om eksotiske jagtture og for at være redaktør på magasinet 'Shooting Times Magazine'.

Ifølge AP havde de to dog sandsynligvis ikke en affære, men de var derimod blot blevet venner, eftersom konen arbejdede for en våbenfabrikant.

Mens de to interessefæller stod og fik sig et glas vin, kom Wayne Bengtson brasende gennem døren bevæbnet med en pistol, som han først brugte til at slå sin kone. Herefter skød han Gregory Rodriguez, tog sin to-årige søn med sig og kørte væk.

Da ungen var blevet afleveret hos nogle pårørende, valgte Wayne Bengtson til sidst at tage sit eget liv, forklarer politiet, der er sikre i sin sag.

- Sagen er fuldstændig lige til. Mord og selvmord, lyder det fra politidirektøren Bill Dial fra Whitefish Police.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere