Ung mand fængslet for skruetrækker-vold

Manden erkender, at han var på stedet, hvor en 19-årig blev stukket med skruetrækker, men nægter sig skyldig

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)

En 18-årig mand, der lørdag aften blev anholdt og sigtet for et groft overfald sent fredag aften ved Forum på Frederiksberg i København, er ved et grundlovsforhør blevet fængslet i 12 dage.

Manden har under afhøringer hos politiet nægtet sig skyldig i overfaldet.

- Han bekræfter, at han var ved Forum, men han nægter at have noget med overfaldet at gøre, siger den centrale efterforskningsleder Robert Jensen, Københavns Politi.

Læs også:

Se også: Politiet anholder ung mand for skruetrækker-overfald

Den 18-årige er sigtet for grov vold. Politiet mener, at han sammen med en medgerningsmand overfaldt en anden ung mand med stik, slag og spark. Overfaldet skete på Julius Thomsens Plads i nærheden af Forum metrostation.

Den unge formodede overfaldsmand vil søndag blive fremstillet i grundlovsforhør, hvor politiet vil kræve ham varetægtsfængslet.

Offeret, der er 19 år, blev formentlig overfaldet med en skruetrækker. Den unge mand blev ramt af adskillige stik i både lår, balle og ryg.

Læs også:

Se også: Stukket syv gange med skruetrækker ved metrostation

Det viste sig, at han havde fået tre stik i hver balle eller lår og ét stik i ryggen, men han kunne allerede natten til lørdag meldes uden for livsfare.

Lørdag aften fandt politiet så frem til den 18-årige.

Han blev anholdt i en lejlighed, men politiet ønsker ikke at oplyse mere om, hvor manden blev anholdt, eller hvad motivet til overfaldet kan være. Det skyldes, at politiet stadig leder efter en formodet medgerningsmand.

Efterforskningsleder Robert Jensen fortæller dog, at offeret og den mistænkte 18-årige har 'et vist kendskab' til hinanden.

1 af 2 (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 2 (Foto: Kenneth Meyer)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere