Mirakel ingen kom til skade: Stillads væltede ned i legeplads

Mindre end en halv time inden, et stort stillads væltede i en baggård på Nørrebro, havde børn leget i gården

Det kunne være gået grueligt galt, da et kæmpe stillads lørdag aften væltede ned i en baggård på Borups Allé på Nørrebro i København.

Mindre end en halv time forinden havde legende børn nemlig løbet rundt på det sted, der nu er forvandlet til en kæmpe bunke af stålstænger og plader.

- Jeg stod i mit køkkenvindue og kiggede ud, da jeg pludselig så, at stilladset begyndte at svaje ud og vælte ned. Jeg tænkte straks på, om der var nogen nede i gården, fortæller en stadig chokeret Mette Friis til ekstrabladet.dk.

Det, stilladset væltede ned i, var nemlig blandt andet en indhegnet fodboldbane. Også dele af gårdens legeplads og græsplæne er nu dækket af stillads.

- Der kunne snildt have været nogen i gården. En halv time tidligere, så jeg flere børn lege dernede. Det er jo normalt en hyggelig og børnerig gård, siger Mette Friis.

Læs også:

Et større stillads væltede lørdag aften ned i en baggård i København. (Foto: Kenneth Meyer) 112 - 9. mar. 2013 - kl. 19:51 Kæmpe stillads væltet i baggård

Sammen med sin mand fik hun hurtigt overtøj og sko på og løb ned af trapperne fra deres fjerdesals lejlighed.

I gården var mange andre bekymrede beboere allerede gået i gang med at undersøge gården.

- I første omgang var det rigtigt svært at vurdere, om der var nogen under stilladset. Det var alt for ustabilt at gå på, så vi måtte hente nogle lommelygter og lyse ind under det, indtil politiet kom og tog over, fortæller Mette Friis, der er lettet over, at politiet senere kunne konkludere, at ingen kom til skade.

- Det er jo et kæmpe held. Og tænk, hvis det var sket om sommeren, lyder det fra Mette Friis.

Det store stillads, der formentlig væltede på grund af kraftig blæst, stod opstillet i gården, da ejendommen er ved at få renoveret facaderne.

1 af 10 
2 af 10 Mindre end en halv time inden, et stort stillads væltede ned i en baggård på Nørrebro, havde børn leget i gården. (Foto: Kennet Meyer)
3 af 10 
4 af 10 
5 af 10 
6 af 10 
7 af 10 
8 af 10 
9 af 10 
10 af 10 
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere