Her brændte den 3-årige dreng inde

Lørdag morgen omkom en blot tre-årig dreng i en brand i Husby

Et forældrepar forsøgte desperat lørdag morgen at redde deres 3-årige søn ud fra familiens brændende hus i Husby, Jylland.

Den kraftige brand betød, at forældrene måtte opgive kampen mod flammerne, da deres brand og røgskader blev for store. En røgdykker fra brandvæsnet gik med stor risiko ind i det brændende hus og hentede drengen. Men han var død ved ankomsten til Regionshospitalet i Herning.

Ekstrabladet.dks mand på stedet fortæller, at ejendommen er fuldstændig udbrændt. Kældervinduerne ser ud til at være eksploderede under den voldsomme brand og dele er huset er revet ned på grund af nedstyrtningsfare.

Fra politiets side er det endnu for tidligt at fortælle noget om årsagen til branden.

- Vi har afhørt manden og kvinden, men vi er endnu ikke kommet nærmere brandårsagen, siger vagtchef Knud Gramstrup Lauridsen, Midt- og Vestjyllands Politi

Ekstrabladet.dk har forsøgt, at få en kommentar fra brandmanden der satte sit liv på spil for bjærge den lille dreng, men han har ikke ønsket at udtale sig.

Kort efter klokken 13.00 er branden blevet slukket, og beredskabsstyrelsen samt brandvæsnet er ved at pakke sammen og forlade ejendommen.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere