Stukket syv gange med skruetrækker ved metrostation

Togtrafikken ved metrostationen Forum blev kortvarigt indstillet efter overfaldet

En 19-årig mand er  blevet overfaldet med en skruetrækker ved metrostationen Forum på Frederiksberg i København. (Foto: Kenneth Meyer)
En 19-årig mand er blevet overfaldet med en skruetrækker ved metrostationen Forum på Frederiksberg i København. (Foto: Kenneth Meyer)

En yngre mand er sent fredag aften blevet overfaldet med en skruetrækker ved metrostationen Forum, der ligger på Frederiksberg i København.

Den 19-årig mand er blevet ramt af adskillige stik i både lår, balle og ryg, oplyser Københavns Politi.

- Han er blevet stukket syv gange - formentlig med en skruetrækker, siger central efterforskningsleder Dan Aakerhjelm Sørensen fra Københavns Politi.

Den unge mand blev overfaldet ved et busstoppested på Rosenørns Allé, og han bliver natten til lørdag behandlet på Rigshospitalet. Offeret meldes uden for livsfare.

- Han har fået tre stik i hver balle/lår og ét stik i ryggen. Hans tilstand er stabil, lyder det fra efterforskningslederen.

Den pågældende mand er ikke umiddelbart kendt i sammenhæng med den blodige bandekonflikt i Hovedstadsområdet, siger politiet, som endnu ikke ved, hvorfor han blev overfaldet.

- Vi skal have genafhør forurettede, når han kommer lidt mere til hægterne, men på nuværende tidspunkt tyder intet på, at der er tale om et banderelateret overfald. Nærmere end det er vi dog ikke kommet motivet, fortæller Jan Høier Mogensen, centralefterforskningsleder ved Københavns Politi, lørdag morgen til ekstrabladet.dk

Togtrafikken ved metrostationen var kortvarigt indstillet på grund af episoden.

1 af 2 (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 2 En 19-årig mand er blevet overfaldet med en skruetrækker ved metrostationen Forum på Frederiksberg i København. (Foto: Kenneth Meyer)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere