Ung mand sigtes for at sætte ild på domstol

Dommer i Hjørring skal afgøre, om 20-årig skal fængsles for påsat brand på Retten i Aalborg

En ung mand er blevet anholdt for at have sat ild på bygningen, som huser Retten i Aalborg, skriver nordjyske.dk.

Brandstiftelsen på Badstuevej skete 16. februar.

I første omgang mente politiet, at det var en kortslutning, som var årsag til ilden i et såkaldt teknikrum, men senere viste det sig, at branden var påsat.

Den 20-årige blev anholdt torsdag, og fredag skal en dommer afgøre, om han skal varetægtsfængsles.

Det bliver en dommer i Hjørring, der skal tage stilling til politiets krav om fængsling.

Ifølge nordjyske.dk opstod der skader for cirka en million kroner.

Politiet har haft gode spor i sagen fra stedets videoovervågning.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere