Misbrugte og dræbte 2-årig på ferie

30-årig mexikansk mand tilstår drab på amerikansk dreng i ferieparadis. Han blev lukket ind af sin eks-kæreste, der var barnepige. Drengen blev sex-misbrugt og druknet

Foto: AP
Foto: AP

Eleodoro 'El Cholo' Sanchez, 30 år, har tilstået drabet på en to-årig amerikansk dreng i ferieparadiset Puerto Vallarta, som ligger på den mexikanske østkyst, i forrige uge.

Han tilstår at have slået og misbrugt den lille dreng, Alex Charrette, og derefter smidt ham i et svømmebassin, hvor drengen druknede.

'El Cholo' og hans eks-kæreste er nu anholdt i den mexikanske delstat Nayarit.

De amerikanske turister Randy og Jen Charlette hyrede forrige torsdag en 19-årig barnepige til at passe deres to børn, som var Axel og Kalden på syv år.

- Når I læser om, hvad der er sket, vil det være vanskeligt at forstå. Og tro os, det er uvirkeligt at opleve og fortælle om. Vores canadiske hus-udlejer havde hjulpet os med at finde en kvinde og hendes datter, som kunne hjælpe os med børnepasning og husarbejde, har forældrene skrevet i en pressemeddelelse.

Her fortæller de også, hvordan de mener drabet er foregået.

'El Cholo' er tidligere kæreste med barnepigen Nancy Saralee Solorio Pérez og hun har ladet ham komme ind gennem den aflåste port.

Hun opdagede at han var beruset og blev voldelig, så hun blev bange og gemte sig i et klædeskab, skriver forældrene.

Barnepigen har forklaret til politiet, at hendes eks var kommet ind i huset via garagen og hun ganske rigtigt havde gemt sig i nogle få minutter.

Under alle omstændigheder blev det nøgne lig af drengen fundet i swimmingpoolen.

Efter undersøgelser på hospitalet i San Pancho kunnet det fastslås, at drengen var blevet misbrugt seksuelt, ligesom han var blevet slået. Han døde af drukning.

Familien fra Colorado har været på ferie i Mexico siden starten af januar. De har solgt flere af deres ejendele for at kunne finansiere drømmerejsen.

Som blev til et mareridt.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere