19-årig tiltalt for voldtægt

En kun 19-årig odenseaner er tiltalt for voldtægt og trusler mod en kvinde i Nyborg

19-årig mand står tiltalt for voldtægt af en jævnaldrende kvinde, som han var sammen med i Nyborg.

Den unge mand står i dag foran retten, der behandler sagen, hvor han står tiltalt for voldtægt og anden kønslig omgang mod sin veninde ved højlys dag i starten af december.

Episoden fandt sted i kvindens hjem, hvor manden ifølge anklageskriftet overrumplede kvinden og skubbede hende omkuld på sengen. Mens den ellers af udseende forholdsvis spinkle teenager holdt kvinden fast til sengen, trak han bukser og trusser af hende og sexmisbrugte hende.

Under episoden forsøgte veninden at vride sig fri - blandt andet ved at rive den 19-årige i hovedet, at nappe ham, skubbe ham væk og råbe højt om hjælp.

Retssagen mod den 19-årige, der er bosiddende i Odense og tilknyttet en uddannelse for unge m ed særlige behov, er samtidig tiltalt for at have truet med at give kvinden tæsk, hvis hun sladrede om hændelsen til politiet eller i retten.

I første omgang var der forventet dom i dag, men grundet en uafsluttet personundersøgelse af manden, som anklageren kræver en fængselsstraf til, blev den her til eftermiddag udsat på ubestemt tid.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere