Beskylder ekskæresten for sperm-tyveri

En mand fra Louisiana i USA risikerer at skulle betale børnebidrag efter, at ekskæresten angiveligt har stjålet og brugt hans sæd

(Foto: Colourbox)
(Foto: Colourbox)

En kvinde fra USA har tilsyneladende bluffet sig til at blive insemineret med sæd fra en fertilitetsklinik - uden donorens viden.

Det er i hvert fald, hvad sæddonoren Layne Hardin fra Louisiana påstår ifølge BBC News.

Se også: Kvinder vil have børn alene

Har lagt sag an
Manden har tidligere været i et forhold med kvinden Toby Devall, men efter at forholdet sluttede skulle hun have opsøgt sædbanken Texas Andrology Services, hvor Layne Hardin er sæddonor. Her har hun bedt om at få mandens sæd udleveret, hvorefter hun er blevet gravid.

Layne Hardin har nu lagt sag an mod både kvinden og sædbanken, som han anklager for at have udleveret sæden uden at stille spørgsmål. Han risikerer dog at skulle betale børnebidrag til moderen og barnet, som nu er to år gammelt. Til en lokal tv-station udtaler han, at han efter oplysningen fik lyst til at 'kaste op, græde og besvime'.

Ikke første gang
Sagen er ikke den første af sin slags. I 2011 beskyldte Joe Pressil fra Texas sin ekskæreste for at have udnyttet hans sæd fra en fertilitetsklinik til at blive gravid uden hans viden. Han lagde sag an mod både ekskæresten og fertilitetsklinikken.

Se også: Stjal sæd fra eks - gravid med tvillinger



Se også: Varsler sædtørke i Danmark

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere