I retten efter overfald på politibetjent

Uvist hvorfor mand overfaldt politibetjent

En 33-årig mand fra Munkebo nordøst for Odense bliver søndag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Odense.

Manden er sigtet for et tilsyneladende umotiveret overfald på en politibetjent ansat ved Fyns Politi.

Læs også:

Se også: Mand overfaldt politibetjent

Den mandlige politiassistent blev overfaldet, da han lørdag aften var på vej hjem fra sit arbejde på Odense Politigård.

Da betjenten var ved at sætte sig ind i sin bil, blev han overdænget med flere slag, og den 33-årige stak ham flere gange med en skruetrækker i skulderpartiet.

Betjenten pådrog sig overfladiske skrammer.

Motivet til overfaldet er endnu ukendt.

- Betjenten kender ikke overfaldsmanden, siger vagtchef ved Fyns Politi, Hans Frederiksen, til ekstrabladet.dk.

- Jeg forventer, at retsmødet vil blive holdt for åbne døre, og at motivet til handlingen vil blive nærmere belyst under grundlovsforhøret, siger anklageren i sagen, advokaturchef Lars Ole Pedersen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere