Spritbilist kørte med femårig datter på passagersæde

En 34-årig spritstiv far kørte bil med sin datter på passagersædet

Politiet i Nordjylland afværgede lørdag eftermiddag en potentiel tragedie, da betjente standsede en 34-årig bilist i Brovst i Nordjylland.

Ikke alene havde den 34-årige mand en skyhøj promille på 3,0 - han havde også sin blot fem år gamle datter med sig i bilen.

- Klokken 16.55 er der en patrulje, som stopper en personbil inde i Brovst by. Og det viser sig, at bilens fører er påvirket af spiritus. Han blæser alkometret helt op over 3,0 promille. Det er ret meget, oplyser vagtchef Bruno Brix fra Nordjyllands Politi.

- Og det specielle ved situationen er, at hans femårige datter sidder på passagersædet.

Det er ikke første gang, at den 34-årige familiefar bliver stoppet af politiet for spirituskørsel. Han er tidligere frakendt sit kørekort for en anden episode med alkohol involveret.

Den femårige pige er nu hos sin mor, oplyser vagtchefen.

Faren sigtes nu for spirituskørsel og for at køre bil uden kørekort. Politiet har desuden beslaglagt køretøjet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere