Fuld kvinde gik ind i lejlighed - sov på toilettet

21-årig kvinde fra Svendborg endte med at stikke betjent en på hovedet

Hun er næppe den første der - efter en betydelig alkoholindtagelse - har brug for et sted at sove.

Men den 21-årige kvinde fra Svendborg valgte en lidt utraditionel løsning på sit problem.

Hun sneg sig ind i en lejlighed på Søgaardsvej. Her fandt hun hvile på toilettet.

Lejlighedens beboere ønskede ikke at give 'Gevalia til uventede gæster', da de opdagede hende ved halv tre-tiden.

De tilkaldte politiet.

Vagtchef fra Fyns Politi, Thomas Bendtsen, siger til fyens.dk at det lykkedes ordensmagten af løsrive hende fra drømmeland.

- Men så svingede hun pludselig en syngende lussing til vores kollega på stedet, siger han.

Så fandt politiet et nyt natte-leje til den 21-årige. Hun lå her til formiddag fortsat i detentionen på politigården.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere