Nu bliver den skuddræbte Zaid begravet

Flere hundrede mindes ham lige nu

Her ses rustvognen, hvor den 27-årige skuddræbte Zaid Al-Kayssi ligger. (Foto: Kenneth Meyer)
Her ses rustvognen, hvor den 27-årige skuddræbte Zaid Al-Kayssi ligger. (Foto: Kenneth Meyer)

I dag er der samlet over 250 mennesker, som mindes Zaid Al-Kayssi, der blev skudt og dræbt foran sit arbejde på Frederiksberg den 20 februar.

Han er det seneste dødsoffer i den nuværende bandekonflikt, der angiveligt skulle foregå mellem Værebro-grupperingen (VHK) og bandemiljøet omrking Blågårdsplads, samt Nivå-Kokkedal, der for nyligt er forenet under navnet Loyal To La Familia (LTF) .

- Både familien og mange af de fremmødte pårørende er klædt i sort, fortæller ekstrabladet.dks udsendte.

Selve begravelsen foregår på den muslimske gravplads i Brøndby, hvor familien og de mange pårørende ankom omkring kl.14.00, men inden det har de været samlet ved det islamiske kulturcenter på Horsebakken i Københavns Nordvestkvarter

Flere maskerede unge
I Brøndby er der mange maskerede unge, der højst sandsynligt er fra Værebro-grupperingen. De fulgte loyalt efter familien og rustvognen.

Zaid Al-Kayssi, der kun blev 27-år, er selv vokset op i Værebro, men skulle eftersigende ikke være en aktiv del af bandekonflikten, men han kendte flere i miljøet.

Der er også mødt flere politfolk op i Brøndby - både i uniform og civil.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere