Tre biler i voldsomt uheld

Tre bilister slap på mirakuløs vis nogenlunde uskadt fra en stor ulykke i Nordsjælland

Uheldet skete på Amtsvejen tæt ved Hundested. (Foto: Michael Jørgensen)
Uheldet skete på Amtsvejen tæt ved Hundested. (Foto: Michael Jørgensen)

Tre biler kørte fredag eftermiddag så voldsomt sammen på Amtsvejen i Hundested i Nordsjælland, at den ene af de tre biler endte med at rulle rundt på taget.

Det oplyser Nordsjællands Politi til ekstrabladet.dk.

- Der er tale om tre biler, der af foreløbigt ukendte årsager kører sammen på Amtsvejen tæt på Hundested. Der blev tilkaldt fire ambulancer til stedet, men ingen af de tre involverede personer var så slemt tilredt, at det var nødvendigt at køre dem på hospitalet, forklarer vagtchef Steffen Østergaard til ekstrabladet.dk.

Til gengæld var der store materiale skader i ulykken, der også gav stort trafikkaos.

- Vores folk er stadig i gang med oprydningen oppe på ulykkestedet, og det varer lidt endnu. Det var et ret kompliceret uheld, så derfor har det taget en del tid og givet en del trafikale problemer, fortæller Steffen Østergaard til ekstrabladet.dk.

Amtsvejen er stadigvæk spærret, oplyser politiet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere