Venner samler sig om sorgramt mor

-Hun får brug for al den støtte, der findes, siger veninde

Mandagens dødsulykke ved Randers skete i en lysregulering, hvor en lastbil angiveligt kørte over for rødt lys. (Foto: René Schütze)
Mandagens dødsulykke ved Randers skete i en lysregulering, hvor en lastbil angiveligt kørte over for rødt lys. (Foto: René Schütze)

Sympati og omsorg samler sig om den 39-årige kvinde, MH, der i mandags mistede sin 10-årige datter i en trafikulykke i Randers.

Den tragiske ulykke skete kun få kilometer fra stedet, hvor hendes mand og lille søn omkom i 2007.

Se også: 39-årig mor ramt af ufattelig tragedie

-Hun får brug for al den støtte, der findes, siger en veninde til den estisk fødte kvinde, der nu er eneste overlevende i den lille familie fra Laurbjerg ved Randers.

-At miste begge sine børn er ganske ubærligt. Bare tanken kan give mig myrekryb, men MH har altså mistet både sin lille søn og nu hans storesøster.

-Guderne må vide, hvordan hun kommer videre efter det her. Tabet af hendes mand B. var forfærdeligt. Han betød noget særligt for M.

- Nu rykker vi sammen om hende. Vi må hjælpe hende gennem sorgen, hvis det overhovedet er muligt, siger veninden til eb.dk.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere