Den voldsomme ulykke ved Hanstholm søndag aften risikerer fortsat at koste en tredje person livet.
Midt- og Vestjyllands Politi oplyser tirsdag morgen, at tilstanden hos den hårdt kvæstede 56-årige polske mand er uændret.
Ved ulykken blev en 24-årig polsk mand dræbt på stedet, og i går døde en ti måneder gammel pige af de kvæstelser hun pådrog sig ved frontalsammenstødet.
Pigens mor pådrog sig svære kvæstelser på benene, men er udenfor livsfare.
Ulykken skete kl. 20.09 på Hanstholmvej præcis 12,4 km. fra Thisted.
To polske biler med to personer i hver kørte mod nord i retning mod Hanstholm.
Læs også:
Se også: Sådan skete ulykken
Se også: Nabo til dødsulykke: Det så drabeligt ud
Se også: 24-årig dræbt, spædbarn og mand i livsfare
Da de kommer til bunden af en bakke trækker de begge ud for at overhale en forankørende bil. Den første bil når at gennemføre overhalingen og kommer ind i højre vognbane, men den anden bil med en 24-årig fører og en 56-årig passager når ikke at trække ind.
De rammer med voldsom kraft frontalt en modkørende bil, der i mellemtiden er kommet op over bakken.
I bilen sidder en 22-årig mor og hendes ni måneder gamle datter.
Begge biler bliver slynget ned i grøften efter kollissionen.
Alle de implicerede bor i lokalmrådet.