Dødens døgn: Fire dræbt i trafikulykker

Tre personer har mistet livet i trafikulykker i løbet af det seneste døgn, heriblandt et spædbarn og en 10-årig pige. Flere svæver fortsat mellem liv og død

En 10-årig pige mistede livet mandag, da en lastbil ignorerede et rødt lys og kørte ind i en personbil. (Foto: Local Eyes)
En 10-årig pige mistede livet mandag, da en lastbil ignorerede et rødt lys og kørte ind i en personbil. (Foto: Local Eyes)
Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Mens 2012 bød på det laveste antal trafikdræbte i mange år, ser det mindre godt ud for 2013.

Læs også:

Se også: Her er årets trafikdrab

I hvert fald hvis man ser på et øjebliksbillede for det seneste døgn, hvor tre voldsomme ulykker indtil videre har kostet fire mennesker livet - heriblandt en blot 10-årig pige og et ni måneder gammelt spædbarn.

To andre fortsat svæver mellem liv og død.

Læs også:

Se også: Jyder ned i fart: Færre trafikdrab

Ved Hanstholm i Nordjylland blev en 24-årig polsk mand søndag aften dræbt, da han under en overhaling kørte frontalt sammen med en modkørende bil med en 22-årige kvinde og et spædbarn. Den lille pige på blot ni måneder døde godt et døgn senere, mens den mandlige passager i polakkens bil er i livsfare.

Læs også:

Se også: 24-årig dræbt, spædbarn og mand i livsfare

En lastbil, der kørte over for rødt ved Randers, kostede mandag en 10-årig pige livet, mens hendes mor blev hårdt kvæstet, men er uden for livsfare.

Læs også:

Se også: 10-årig pige død efter trafikulykke

Og på Frederiksborgvej ved Roskilde mistede en 67-årig mandlig bilist livet efter et frontal-sammenstød, mens den modkørende bilist svæver mellem liv og død. Flere andre blev kvæstet under ulykken, men er uden for livsfare.

Læs også:

Se også: 67-årig dræbt i voldsom trafikulykke

I alt har mindst 22 personer ifølge ekstrabladet.dk's opgørelse mistet livet i trafikulykker i år. Det er syv flere end samme tidspunkt sidste år.

Klik på kortet ovenfor for at læse mere om de tre ulykker.

Læs også:

Se også: Dødens Danmarkskort: Her dræber unge i trafikken

Se flere billeder på Local Eyes

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere