Rigmandssøn får tre måneders fængsel

Knytnæveslag og overfald med støvsugerrør udløser tre måneders fængsel til rigmandssønnen Oliver Maximillian Galmond

- Det blev en dyr dag for ham, så jeg er tilfreds med, at han blev dømt efter anklageskriftet.

Sådan var den umiddelbare reaktion fra advokat Peter Østergaard, efter den 20-årige Oliver Maximillian Galmond blev kendt skyldig i vold og spirituskørsel i Retten i Lyngby i går.

Udover tre måneders fænsgel skal den unge Galmond nemlig betale 10.500 kroner i bøde for spirituskørsel. Men det bliver nok tabet af hans Folkevogn Scirocco (nyværdi 445.000 kroner), som kommer til at ramme ham hårdest, da retten tirsdag eftermiddag valgte at konfiskere den.

Retten i Lyngby besluttede dog, at han kun skal afsone en måneds fængsel, og Oliver Maximillian Galmond bad om betænkningstid i forhold til om dommen skal ankes.

Men det bliver nok ikke en sag, der ruinerer ham, hvis hans far, som er den styrtende rige erhvervsadvokat Jeffrey Galmond, da vælger at forbarme sig over sin søn.

Galmond senior var selv i længere tid 'på kant med loven', da han var mistænkt for hvidvask for 840 millioner kroner i Tyskland, men den tyske domstol valgte at afvise anklageskriftet, og han blev således helt frikendt.

Læs også:

Se også: 'Mor-joke' fik rigmandssøn til at eksplodere

Var i mental ubalance

Sagen, der havde sin start i august 2012, skulle kun vare en enkelt dag, men Galmonds advokat anmodede om, at sin klient skulle gennemgå en mentalundersøgelse.

Undersøgelsen konkluderede, at den 20-årige rigmandssøn var i mental ubalance, da han overfaldt en kammerat med et støvsugerrør i sommeren 2012.

Ifølge offeret havde Galmond og ham talt frem og tilbage i en 'hash-tåge'. Samtalen endte brat med, at Galmond gik til angreb og slog offeret flere gange i ansigtet, da der faldt en kæk bemærkning om hans mor.

Og inden det lykkedes vedkomne at flygte ned ad en trappe for at komme ud af lejligheden og væk fra Galmond, hev den unge mand fat i et støvsugerrør, som han slog forurettede 2-3 gange med i baghovedet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere