19-årig dømt for voldtægt i Viborg

Tre år og tre måneders fængsel og udvisning af Danmark. Sådan lyder rettens afgørelse i voldtægtssag.

En 19-årig mand blev mandag ved Retten i Viborg idømt fængsel i tre år og tre måneder for voldtægt og afpresning i Viborg.

Voldtægten, som han nu er fundet skyldig i, skete natten mellem den 23. og 24. juni sidste år i en opgang i Viborg midtby. Efter dommen skal han betale 60.000 kroner i godtgørelse til kvinden, som han forgreb sig på.

Straffen omfatter også en tidligere dom på 10 måneders betinget fængsel, som han var idømt for blandt andet røveri.

Ud over fængselsstraffen blev den dømte udvist af Danmark for bestandig. Det sker, til trods for, at han har opholdt sig i landet siden 2001 og har både forældre og søskende i Danmark.

Den 19-årige ankede straks dommen til landsretten med påstand om frifindelse, oplyser Retten i Viborg i en pressemeddelelse.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere