24-årig dræbt, spædbarn og mand i livsfare

Overhaling førte til dødsulykke

Den 22-årige kvinde og hendes spædbarn sad i denne bil. Spædbarnet var mandag morgen i livsfare. (Foto: René Schütze)
Den 22-årige kvinde og hendes spædbarn sad i denne bil. Spædbarnet var mandag morgen i livsfare. (Foto: René Schütze)

En 24-årig polsk mand er død efter en voldsom frontal-ulykke nord for Thisted søndag aften.

Et spædbarn og en 56-årig mand er fortsat i livsfare efter sammenstødet, der skete på en lige vejstrækning.

Læs også:

Se også: Voldsom trafikulykke: Spædbarn fløjet væk i helikopter

Den polske 24-årige mand var fører af en personbil og havde sin 56-årige landsmand siddende på passagersædet.

Foran polakken kørte en anden personbil og mod ham i den modsatte kørebane kom en 22-årig kvinde i en personbil med sit spædbarn fastspændt i et autosæde.

Ulykken skete i forbindelse med en overhaling.

- To polsk-indregistrerede biler ville overhale en forankørende personbil. Den første nåede forbi den forankørende og ind i sin egen vognbane, men den bageste overhalende bil - den med den 24-årige og 56-årige polak - nåede ikke at gennemføre overhalingen og bankede frontalt ind i den modkørende 22-årige og hendes spædbarn, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Knud Lauridsen, til ekstrabladet.dk.

Alle fire personer sad fastklemt i de to personbiler efter ulykken.

De fire involverede er alle fra lokalområdet.

I og med, at ulykken skete under en overhaling formoder politiet, at polakkerne kørte hurtigere end det er tilladt på ulykkesstedet.

Da spædbarnet var blevet frigjort fra den totalskadede bil blev det fløjet med helikopter til hospitalet.

- Situationen mandag morgen er den, at spædbarnet er i livsfare, siger Knud Lauridsen.

Den dræbte 24-åriges landsmand blev ligeledes meget svært kvæstet ved ulykken.

- Den 56-årige er også i livsfare med meget alvorlige skader, siger Knud Lauridsen til ekstrabladet.dk.

Kun den 22-årige kvinde vurderes i skrivende stund at komme fra ulykken med livet i behold.

- Hun har meget alvorlige benskader, men de er ikke livstruende, siger Knud Lauridsen.

Den 24-årige døde polak havde en søster, der bor i lokalområdet, og hun og de øvrige pårørende til de implicerede er underrrettet om dødsulykken.

1 af 2 Polakkerne sad i denne bil. Den 24-årige var fører af bilen. (Foto: René Schütze)
2 af 2 Den 22-årige kvinde og hendes spædbarn sad i denne bil. Spædbarnet var mandag morgen i livsfare. (Foto: René Schütze)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere