28 tilskuere kvæstet i NASCAR-ulykke

Kaos på racerbanen Daytona i Florida, da 10 biler stødte sammen og vragdele regnede ned over tilskuerne

Mindst 28 tilskuere er kvæstet efter en voldsom ulykke på racerbanen Daytona i Florida, hvor en stribe af de hurtige NASCAR-biler bragede ind i hinanden nær opløbstrækningen.

Ulykke skete, da 10 biler stødte sammen og en enkelt bil - der blev kørt af Kyle Larson - blev slynget op i luften og ind i hegnet, som adskiller banen fra tribunen.

Iturevne dele fra køretøjerne regnede ned over tilskuerne - heriblandt motoren fra den ødelagte bil. Kyle Larson slap mirakuløst uskadt fra ulykken.

14 tilskuere blev kørt med ambulance til hospitalet, mens 14 andre modtog lægebehandling på stedet. To af tilskuerne meldes alvorligt kvæstet, oplyser Reuters.

Samtidig blev racerkøreren Michael Annett kørt til Halifax-hospitalet i Daytona Beach, hvor han er indlagt til observation. Han havde smerter i brystkassen.

- Vores bønner og tanker er med alle, som redningsfolkene tager sig af, siger Nascar-præsident Mike Helton til sportskanalen ESPN.

Nascar-serien køres i lukkede biler i modsætning til Indycar-serien, hvor der nøjagtigt som i Formel 1 køres i åbne biler.



 

1 af 9 (Foto: AP)
2 af 9 (Foto: AP)
3 af 9 (Foto: AP)
4 af 9 (Foto: AP)
5 af 9 (Foto: AP)
6 af 9 (Foto: AP)
7 af 9 (Foto: AP)
8 af 9 (Foto: AP)
9 af 9 10 biler stødte sammen og vragdele regnede ned over tilskuerne på Daytona i Florida. (Foto: AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere