Rapper dræbt under Las Vegas-skyderi

Det var rapperen Kenny Clutch, som var målet for det skyderi, der torsdag udspillede sig i Las Vegas

Det var et vanvittigt skuddrama, som torsdag udspillede sig i den ellers så fredelige spilleby Las Vegas, da personer i en Range Rover pludselig åbnede ild mod en Maserati midt på berømte Las Vegas Boulevard, der også er kendt som The Strip.

Føreren af Maseratien mistede under angrebet herredømmet over sin bil og torperede herefter flere andre biler - blandt andet en taxa, som eksploderede, hvilket resulterede i to døde: den 62-årige mandlige chauffør og en endnu ikke identificeret kvindelig passager.

Se også: Tre dræbt ved skyderier på berømt gade i Las Vegas

Føreren af Maseratien og målet for attentatet var 27-årige Kenneth Cherry Jr. bedre kendt som den fremadstormende Oakland-rapper Kenny Clutch. Han havde bosat sig i Las Vegas og havde to børn. Han døde senere på hospitalet.

- Det her er noget, du aldrig, aldrig nogensinde har lyst til at opleve som forælder - at miste dit barn, før du selv dør, siger rapperens far, Kenneth Cherry Sr., til ABC News.

Politiet i Las Vegas fortæller, at skyderiet fandt sted umiddelbart efter, at Kenny Clutch og gruppen af mænd i Range Roveren havde været oppe at skændtes udenfor Aria Hotel and Casino.

- Han havde en ren straffeattest. Han var bare en god dreng, som prøvede at slå igennem (som musiker) og være en god far, siger Kenny Clutchs advokat, Vicki Greco, til Los Angeles Times.

112 - 22. feb. 2013 - kl. 10:10 TV: Vildt skuddrama på åben gade i Las Vegas

Ifølge The Oakland Tribune skulle rapperen dog have overtrådt våbenloven flere gange.

Amerikansk politi jagter nu gerningsmændene og Range Roveren i staterne Nevada, Utah, Arizona og Californien.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere