Tre børn fundet med halsen skåret over: Mor anholdt

Tre børn er fundet dræbt med halsen skåret over i deres hjem nær Paris i Frankrig. Børnenes mor er anholdt

Tre børn er blevet fundet med halsen skåret over i en forstad 30 km øst for Paris. Foto: Google Maps
Tre børn er blevet fundet med halsen skåret over i en forstad 30 km øst for Paris. Foto: Google Maps

Tre franske børn er fredag blevet fundet døde med halsen skåret over i deres hjem nær Paris, oplyser det franske politi.

Moren til børnene er senere fredag blevet fundet og anholdt i en lejlighed i hovedstaden, efter hvad politiet anser som et flugtforsøg. Hun er nu mistænkt for de brutale drab.

Børnene blev fundet af deres far, som er læge, da han kom hjem fra nattevagt, oplyser politiet.

Læs også:

Se også: Tre børn fundet med halsen skåret over

Vidner fortæller til franske medier, at han løb skrigende ud af huset i forstaden Dampmart, da han gjorde det blodige og makabre fund.

Ifølge politiet var børnene blevet stukket mange steder på kroppen med en kniv, men politiet afventer rapporter fra retsmedicinerne, før de kan og vil komme med yderligere oplysninger.

Det ældste barn på 17 år var stadig i live, da faren fandt ham. Han døde dog senere af sine voldsomme skader.

Ifølge politiet var der problemer i ægteskabet i familien, men det vides endnu ikke, om det kan være grunden til den tragiske familietragedie.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere