Voldelig kvinde amok i bagerbutik

Kun 15-årig kunde gik til angreb på kvindelig ejer og 16-årig ekspeditient

Billede fra overvågningsvideo (fra Lokalavisen.dk)
Billede fra overvågningsvideo (fra Lokalavisen.dk)

Klokken var lidt over syv søndag morgen og det duftede af friskbragt brød i Vangsså's Bageri på Ulrikkeborg Plads ved Lyngby Station.

Men så kommer der to piger ind.

Til lokalavisen.dk fortæller de to i butikken, hvad der så sker.

- Jeg står ved disken, da to piger kommer ind i butikken lige efter, at vi har åbnet. Den ene pige er meget tynd, den anden meget tyk. Den tynde pige køber en halv liter kakao og betaler. Den tykke pige taler i mobiltelefon. Hun begynder at råbe i telefonen, fortæller Amanda, 16-årig ekspedient i bagerbutikken.

Det bekræftes af Benedikte Vangsaa, der ejer butikken sammen med sin mand, Michael. Hun var i færd med at fylde op.

- Den 15-årige går ud, men vender tilbage og siger jeg skal ringe efter politiet. Da jeg spørger, hvad der sker går hun amok, tager et flute og slår mig, fortæller Benedikte.

Amanda beder den ophidsede kunde om at holde op, men bliver så selv mål for raseriet.

- Hun kommer hen til mig bag disken og skubber mig hårdt ind mod en stor kølemontre. Hun tager fat i mit hår og river mig nedad, så jeg må lægge mig på gulvet, siger Amanda til lokalavisen.dk.

Nordsjællands Politi bliver tilkaldt og kommer hurtigt frem. Kunden er nu sigtet for vold.

Ægteparret bag butikken undrer sig om, at politiet slet ikke har interesseret sig for den overvågningsvideo - hvor ovenstående billede er fra - som viser voldsepisoden.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere