Fremtiden er uvis for trafikofferet Michella

19-årige Michella kæmper fortsat for sit liv i koma på hospitalet - hun kommer ikke til at opleve begravelsen af sin ven

Bilen blev totalsmadret ved ulykken, hvor Jamie Campbell af ukendte årsager mistede herredømmet over bilen og kørte i grøften. (Foto: Mads Claus Rasmussen)
Bilen blev totalsmadret ved ulykken, hvor Jamie Campbell af ukendte årsager mistede herredømmet over bilen og kørte i grøften. (Foto: Mads Claus Rasmussen)

Mens venner og familie i morgen lørdag tager afsked med den 20-årige trafikdræbte Jamie Sean Campbell, er veninden Michella fortsat bundet til hospitalssengen og helt uvidende om, hvad hun en dag eventuelt vågner op til.

Siden trafikulykken på Svendborg Landevej mellem Svendborg og Nyborg sidste fredag, har hun ikke været ved bevidsthed. Efter at redningsfolk den tidlige morgenstund måtte klippe hende og liget af kammeraten Jamie Campbell fri fra bilvraget, der endte i grøft, har læger kæmpet for hendes liv - blandt andet ved at holde hende i kunstigt koma.

Læs også: 19-årige Michella kæmper for livet
Læs også: 20-årig dræbt i færdelsuheld

En uge efter ulykken, hvor Michella, Jamie og fire af deres venner var på en såkaldt 'snullertur' - hvor de kørte ud i det blå uden specifikt mål i flere forskellige biler - er hendes tilstand stort set uændret.

- Hendes tilstand er fortsat kritisk, så det er tiden der må vise, hvordan situationen udvikler sig, oplyser vagtchefen fra Fyns Politi til ekstrabladet.dk.

Michella, der sad på passagersædet, har svære hjerne- og hovedtraumer som følge af ulykken, og det kan efter sigende ikke afvises, at hun kan have taget varigt skade, hvis hun vågner op igen.

Politiet afventer stadig bilinspektørens rapport omkring ulykken, men sikkert er det dog, at den 20-årige Jamie - som var kendt for at være glad for farten bag rattet - kørte alt alt for stærkt. Noget tyder desuden også på, at den unge mekaniker havde drukket forud for køreturen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere