25-årig generede eftersøgning med laserlys

En 25-årig rumæner blev anholdt i forbindelse med eftersøgningen af en dement mand i Nordjylland

En redningshelikopter måtte i nat indstille eftersøgningen af en 73-årig mand ved Aalestrup i Nordjylland.

Under eftersøgningen mistede piloten orienteringen, da et laserlys generede flyvningen.

Efterfølgende blev en 25-årig rumæner anholdt for at genere redningsaktionen med en laserpen.

Den 73-årige mand blev senere kl. 02.45 fundet i live på en mark ved en skov nord for Aalestrup. Det oplyser Nordjyllands Politi.

Manden er efter omstændighederne i god behold.

Den demente mand forlod torsdag eftermiddag plejehjemmet Åglimt i Aalestrup.

Politiet overvejer nu, om den 25-årige rumæner skal fremstilles i grundlovsforhør.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere