Fuld mand skød fem gange op i luften

Østjyllands Politi har anholdt en 28-årig mand, der affyrede en pistol ved Vesterport i Aarhus

En 28-årig mand er blevet anholdt for at have affyret fem skud op i luften torsdag aften i Aarhus.

Beboere i området omkring Vesterport ringede kort efter klokken 20 og meddelte politiet, at de havde set en mand skyde op i luften, fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi Per Bennekov.

- Da vi kommer derned, får vi et signalement af manden, og vi afspærrer dernede og begynder at lave nogle undersøgelser.

- Mens vi laver dem, kommer der pludselig en mand gående, der svarer til det signalement, vi har fået. Og det viser sig så at være gerningsmanden, siger vagtchefen.

Den 28-årige mand viste sig at være beruset, og på ham fandt politiet en skarpladt pistol.

- Der er ikke nogen, der er ramt, og ikke nogen der har været i fare, fastslår vagtchef Per Bennekov.

Manden blev fredag middag varetægtsfængslet i fire uger. Han er sigtet for besiddelse af våben.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere