Politiet vil anholde Michael Jacksons hudlæge

Popkongens tidligere doktor nægter at aflevere Andy Warhol-malerier og dyr sportsvogn efter konkurs

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Den afdøde popstjerne Michael Jacksons tidligere hudlæge bliver sandsynligvis snart lagt i håndjern af amerikanske betjente.

Politiet har udstedt en arrestordre på Arnold Klein, som behandlede Michael Jackson i månederne op til popkongens død i 2009. Det skriver torontosun.com.

Hudlægen gik konkurs i 2011, og politiet anklager ham nu for ikke at have afleveret ejendele til kuratoren.

Klein nægter for eksempel at indlevere over 100 malerier - heriblandt værker af den berømte kunstner Andy Warhol. Heller ikke sportsvognen af mærket Ferrari Spider vil hudlægen give afkald på, og derfor vil politiet have fat i ham.

67-årige Klein, som også har rykket rundt på rynkerne hos Cher, Dame Elizabeth Taylor og Dolly Parton, ryster på hovedet af sagen.

- Det er noget fis. Det er snyd. De kan bare komme og anholde mig, siger han til sladderhjemmesiden tmz.com.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere