Handikappet dreng fundet 120 km væk hjemmefra

En mentalt handikappet dreng er ikke længere savnet, oplyser politiet

Der var en god grund til, at københavnerne ikke reagerede med henvendelser i sagen om en forsvunden 10-årig dreng med mentalt handikap.

Han var nemlig slet ikke i København, men i Nykøbing Falster, oplyser politiet til ekstrabladet.dk.

Læs også:

Se også: Politi: Mærkeligt at ingen har set 10-årig

- Han er nu blevet fundet. Vi fik besked kort før klokken syv, forklarer vagtchefen fra Københavns Politi til ekstrabladet.dk.

Drengen blev dog i realiteten fundet langt før.

- Vi mangler at få bekræftet helt formelt, at det er ham, men alt tyder på det. Han har været i vores varetægt siden klokken 18 i går aftes, men fordi han ikke taler dansk, har det været svært for os at finde ud, hvor han hørte til, forklarer vagtchefen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til ekstrabladet.dk.

- Han blev fundet af en togfører på Nykøbing Falster Station, og derefter tog vi over. Han har det godt og vil blive returneret til sine forældre så hurtigt som muligt, forklarer vagtchefen til ekstrabladet.dk.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere