Nyt skudoffers tilstand alvorlig

Hektisk politiaktivitet og afspærringer på Frederiksberg efter aftenens skyderi i baggård

Politiet har lukket Finsensvej ved Nordre Fasanvej på Frederiksberg efter skyderiet. Et par hundrede meter længere ned af gaden er en bus stillet på tværs for at stoppe trafikken. (Foto: Kenneth Meyer)
Politiet har lukket Finsensvej ved Nordre Fasanvej på Frederiksberg efter skyderiet. Et par hundrede meter længere ned af gaden er en bus stillet på tværs for at stoppe trafikken. (Foto: Kenneth Meyer)

Et par timer efter nedskydningen af en yngre mand ved Finsensvej 5 på Frederiksberg er der hektisk politiaktivitet i området, men efterforskerne holder kortene tæt til kroppen.

- Han er alvorligt kvæstet. Det er alt, hvad jeg kan sige, lyder det onsdag aften ved 19.45-tiden fra Lau Thygesen fra Københavns Politis bandeenhed, som er på stedet.

Den ramte mand er i forvejen kendt af politiet.

Læs også:

Se også: Yngre mand skudt i brystet

Skyderiet er det tredje i hovedstadsområdet på kun tre dage. Ved de to foregående episoder mandag og tirsdag i Skovlunde og Høje Gladsaxe lød formodningen fra politiet, at der var tale om bandeopgør.

Intet signalement
Lau Thygesen ønsker endnu ikke at give detaljer om angrebet, men det er tidligere oplyst, at ofret er ramt i brystet. Der kan ikke gives signalement af gerningsmændene.

Skyderiet er sket i en baggård, som ligger bag en passage ved den store sengeforretning Drømmeland på hjørnet af Finsensvej og Nordre Fasanvej. Her var polititeknikere først på aftenen i gang med undersøgelser.

Bus på tværs
Politiet har lukket Finsensvej for trafik på et flere hundrede meter langt stykke fra krydset ved Nordre Fasanvej. Indenfor afspærringen holder en mørklagt Movia-bus med nødblinket tændt i vejsiden. Længere henne er en anden bus parkeret på tværs, øjensynligt for at hindre enhver gennemkørsel.

Ved de foregående afteners skyderier blev der hurtigt efter episoden fundet en flugtbil, som var sat i brand. Det er standardprocedure i forbryderkredse for at slette biologiske spor.

Læs også:

Se også: Over 10 skud mod ung mand i Høje Gladsaxe

Indtil nu er der ikke fundet nogen flugtbil efter angrebet på Frederiksberg.

ekstrabladet.dk følger sagen....

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere