Kasper stjal røvernes bil - efterlyser vidner

Polilitiet efterlyser vidner til forsøg på røveri i Købmagergade i København. Se beskrivelserne her

Foto: ekstrabladet.dk/privat
Foto: ekstrabladet.dk/privat

Et røveri mod en juvelerforretning blev forhindret, fordi et vidne kørte afsted med røvernes bil

LÆS OGSÅ: Kasper stjal røvernes flugtbil: De skulle bare fanges

Politiet mangler vidner til begivenhederne efter tre mænd i dag indfandt sig i en juvelerforretning i Købmagergade i det centrale København.

De tre truede de ansatte og væltede nogle glasmontre. Uden for på gaden havde røverne parkeret deres bil.

Et vidne bemærkede røveriet og handlede hurtigt, idet han satte sig ind i røvernes bil og kørte bilen væk fra forretningen. Vidnet havde forinden sikret sig, at der ikke befandt sig personer i bilen.

Da røverne opdagede, at deres bil var væk, opgav de røveriet og løb fra stedet uden at have fået tyvekoster med sig.

Bilen, der nu er i politiets varetægt er en personbil, der har en famlet rød farve. Bilen har svensk reg.nr: DAY010. Køretøjet undersøges fortsat for spor.

De tre gerningmænd, som politiet stadig eftersøger, signaliseres som:

A. mand, 25-35 år, 180-190 cm høj, almindelig af bygning, skaldet, hageskæg. Han var iført trøje med lynlås foran med logo på højre arm og bryst. Blå jeansbukser, handsker og ur på venstre håndled. A medbragte en pistol.

B. mand, 20-35 år, 190 cm høj, iført sort trøje med hals, mørk hættejakke med lynlås og mørk stribe nederst. Blå jeansbukser, handsker. Bar en mørk hue.

C. mand, 20-30 år, 190 cm høj, i ført vindjakke, der er hvid foran og har mørke ærmer og to striber ved håndled. Bar handsker og en gul hue med blå striber.

Efterforskningsleder Kristian Aaskov, siger:

- Det var vidnets snarrådige indsats ved at køre bilen væk fra gerningsstedet, der absolut var medvirkende til at røveriet ikke udviklede sig. Det er en handling udover det sædvanlige, og vi anerkender indsatsen. Vi vil nu indstille vidnet til en dusør.

Københavns Politi efterforsker sagen for fuld kraft og beder offentligheden om hjælp til at finde de tre gerningsmænd.

Vidner og andre personer, der har oplysninger til røveriet, bedes ringe til Københavns Politi på 114.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere