Gaseksplosion kvæster 19 i indkøbscenter

Restaurant blev jævnet med jorden, da bil ramte gasledning i amerikansk by

19 mennesker er kvæstet efter gaseksplosion i indkøbscenteret Country Club Plaza i Kansas City. (Foto: AP)
19 mennesker er kvæstet efter gaseksplosion i indkøbscenteret Country Club Plaza i Kansas City. (Foto: AP)

Mindst 19 mennesker er kvæstet efter en voldsom eksplosion i indkøbscenteret Country Club Plaza i Kansas City i den amerikanske delstat Missouri. Syv er alvorligt kvæstet, rapporterer CNN.

Eksplosionen fandt sted, da en bil tirsdag aften lokal tid ramte en gasledning foran en restaurant i området. Den kraftige eksplosion startede en større brand.

Tv-billeder viser, at restauranten og en hel boligblok er opslugt store flammer og sorte røgskyer, der stiger til vejrs fra ulykkesstedet.

Flere brandstationer i området har sendt slukningskøretøjer af sted for at hjælpe med at tøjle flammehavet, og mindst 12 ambulancer befinder sig på stedet.

- Det vigtigste er, at de kvæstede bliver OK, siger borgmester Sly James til tv-stationen.

De kvæstede bliver behandlet på tre forskellige hospitaler i området.





Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere