Nyt skyderi i Høje Gladsaxe

Politiet har afspærret et stort område ved Høje Gladsaxe efter melding om nyt skyderi. Mulig flugtbil fundet brændende i Hareskoven

Et skud ramte gennem ruden til en butik. (Foto: Kenneth Meyer)
Et skud ramte gennem ruden til en butik. (Foto: Kenneth Meyer)

Der er melding om et nyt skyderi i Høje Gladsaxe. Politiet har afspærret et stort område ved boligblokkene.

Vagtchef Johnny Bonde, Københavns Vestegns politi, bekræfter, at der er skudt i området.

Se også: Skudoffer slap billigt: Udsat for massiv skudregn

- Umiddelbart er ingen blevet ramt af skud. Men vi har fundet patronhylstre og nogle ruder er blevet ramt, siger vagtchefen.

Skud har ramt flere forretninger på stedet, og en tilfældig person blev snittet af glasskår fra en rude, der blev knust af skud.

ekstrabladet.dk´s reporter på stedet siger, at politiet har stoppet trafikken og at syv-otte patruljer er på stedet. Der er ingen ambulancer på stedet, siger ekstrabladet.dk´s reporter.

- Jeg tør snart ikke gå her mere, siger en kvindelig beboer til ekstrabladet.dk´s reporter efter at der nu har været to skyderier i Høje Gladsaxe på godt en måned, heraf et drab.

En bil blev kort efter kl. 16.30 fundet brændende i Hareskoven. Der er muligvis tale om flugtbilen.

En lys eller grå personbil sættes i forbindelse med skyderiet, oplyser Københavns Vestegns politi. Den beskrives som 'Toyota-lignende' i mellemklassen.

Politiet beder vidner om han henvende sig.

Skyderi i aftes i Skovlunde
I aftes blev en 19-årig mand ramt i låret af skud i Skovlunde, hvor der blev affyret mindst 11 skud ved Blokhaven. Det er endnu et åbent spørgsmål om dagens skyderi i Høje Gladsaxe hænger sammen med drabsforsøget på den 19-årige i aftes.

Den 19-årige blev passet op af en maskeret gerningsmand på centerpladsen ved Charlies Burger og satte i løb. Pistolmanden skød og mens et skud ramte den 19-årige i låret, strejfede et andet hans jakke. Den 19-årige er i udkanten af bandemiljøet Skovlunde LTF og er kun kendt for mindre kriminalitet.

Politiet tror dog alligevel, at skyderiet i Skovlunde kan knyttes til den verserende bandekonflikt.

Efter drabsforsøget i aftes blev en formodet flugtbil fundet afbrændt i Herlev.

Se også: 20 skydevåben afsløret på Vestegnen

Fredag den 11. januar ved 20-tiden blev den 19-årige Jonathan Taboryski dræbt med skud i hovedet, da han sammen med en 21-årig kammerat forlod et pizzaria i Høje Gladsaxe Centeret. Dn 21-årige blev ramt af to skud, men overlevede.

Drabet var et led i rivaliseringen mellem to bandegrupperinger fra Værebro og Nørrebro, mener politiet.

Mordet er uopklaret. Drabsmændene flygtede i en hvid Ford Ka, der var stjålet to timer tidligere i Kokkedal. Bilen blev brændt af på Nøkkerosevej i Emdrup.

Den nye københavnske storbande LTF, Loyal to Familia, består af medlemmer fra Blågårds Plads, Tingbjerg og Skovlunde. De er i konflikt med Værebro-grupperingen fra Bagsværd, og Jonathan Taboryski blev offer for konflikten, mener politiet.

Se også: Her er bilen morderne flygtede i

1 af 5 Der er fundet afskudte patronhylstre i området og flere skud har ramt ruder. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 5 Politiet har afspærret et stort område midt i Høje Gladsaxe. (Foto: Mogens Flindt)
3 af 5 (Foto: Mogens Flindt)
4 af 5 (Foto: Mogens Flindt)
5 af 5 Et skud ramte gennem ruden til en butik. (Foto: Kenneth Meyer)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere