Intet spor af forsvundne Jan

Den psykisk syge mand har været forsvundet siden 14. januar

Jan Ingemann Mathiesen har været forsvundet siden 14. januar. Foto: Privat
Jan Ingemann Mathiesen har været forsvundet siden 14. januar. Foto: Privat

Ved du noget? Så tip os på mail eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Der er stadig intet spor af den psykisk syge Jan Ingemann Mathiesen, som er savnet af sin familie siden 14. januar.

Men selvom de har meldt den 64-årige savnet til politiet, leder politiet ikke aktivt efter manden på nuværende tidspunkt.

- Vi har forskellige signaler om, at han eksisterer stadigvæk. Og vi vurderer ikke umiddelbart, at der er sket noget kriminelt, siger Frank Lund Nielsen, vagtleder hos Station Bellahøj og fortæller, at Jan Ingemann ikke pt. er efterlyst i politiets register.

Han henviser til, at der er hævet på den forsvundne mands hævekort, efter han er forsvundet.

Det beroliger dog ikke sønnen, Jimmi Mathiesen, der fortæller, at der er hævet 200 kroner i Aarhus - 100 kroner i en hæveautomat og 100 kroner på Aarhus Universitetshospital på farens kort.

Læs også:

Se også: Har du set Jan? Forsvundet siden 14. januar

- Det er jo også meget få penge, der er hævet. De er hurtigt brugt, siger Jimmi Mathiesen og tilføjer:

- De fleste i min fars familie har haft svært ved at sove. Og det har jeg også selv, siger han.

De har efterlyst faren på to Facebook-sider for efterlyste og savnede, ligesom onklen for et stykke tid siden kørte rundt og ledte efter Jan Ingemann Mathiesen. Men de ved ikke, hvor de ellers skal lede efter ham.

Genoptages måske
Jimmi Mathiesen fortæller, at han er bekymret for faren, der er psykisk syg og ifølge sønnen, ikke kan klare sig selv.

Frank Lund Nielsen, vagtleder hos Station Bellahøj, siger da også, at det kan være en grund til at genoptage sagen.

- Det kan også være et indicie på, at vi siger, at nu prøver vi at spørge lidt igen, om vi kan finde nogen spor efter ham, siger han og tilføjer, at det under alle omstændigheder først vil være senere på ugen.

Sønnen fortæller, at faren bor alene i en lejlighed i Brønshøj, men at ingen i opgangen har hørt den ellers normalt meget højrøstede nabo siden 14. januar.

- Hvad tror du selv, at der er sket?

- Jeg ved det faktisk ikke. Jeg har lidt svært ved at tro, at han er i live, siger Jimmi Mathiesen.

Havde 3000 kroner på lommen
To dage før var Jimmi sammen med sin mor i banken for at hæve 3000 kroner til faren, fordi han havde svært ved at få de mange pinkoder til at passe med de kort, han jævnligt fik fornyet.

Familien har flere gange på det seneste forsøgt at få Jan indlagt på psykiatrisk hospital, da hans udbrud har været voldsommere og mere aggressive end tidligere. Men han har ikke selv ønsket det, og hverken læge eller politi har kunnet gøre noget.

Sorte bukser og rød jakke
Jan Ingemann Mathiesen er 190 centimeter høj og kraftig af bygning. Sidst, han blev set, havde han, ifølge sønnen, sandaler og stramme, sorte spandex-agtige bukser og en sort rygsæk på. Hans pårørende mener, han har en rød jakke fra Store Robert på, idet den mangler i lejligheden. På hans næse er der store knopper, der stammer fra solskader.

Jan er psykisk syg og førtidspensionist, og han ser ifølge familien en anelse fortumlet ud. Han er meget krumbøjet i ryggen, så han ser lavere ud, end han egentlig er.

Da han forsvandt, havde han blå neglelak på to af sine fingre.

Hvis du ser Jan, så kontakt politiet på 33141448

Ved du noget? Så tip os på mail eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere