Politikilder: Newtown-morder var besat af Breivik

Amerikansk skoleskyder 'konkurrerede' med Anders Breivik om at slå flest mennesker ihjel

Adam Lanza, 20, mente ifølge politikilder, at han lå i konkurrence med Anders Breivik om at dræbe flest mennesker. (Foto: AP)
Adam Lanza, 20, mente ifølge politikilder, at han lå i konkurrence med Anders Breivik om at dræbe flest mennesker. (Foto: AP)

Adam Lanza, der i december dræbte 26 børn og voksne på en skole i den amerikanske by Newtown, var inspireret af den norske massemorder Anders Breivik, der dræbte 77 mennesker i 2011. Det oplyser anonyme politikilder til tv-stationen CBS News.

Ifølge to kilder tæt på efterforskningen mente Adam Lanza, 20, at han lå i direkte konkurrence med Anders Breivik og ønskede at overgå hans drabstal. Lanza valgte angiveligt Sandy Hook-skolen, fordi det var 'det nemmeste mål' med 'den største gruppe mennesker'.

Selv om Lanza destruerede sin computer, har politiet fundet beviser for, at han var besat af Breivik. For eksempel fandt efterforskerne adskillige artikler om Breivik i Lanzas soveværelse i huset i Newtown, hvor han boede med sin mor, rapporterer avisen Hartford Courant.

Læs: Her er Newtowns unge ofre

Adam Lanza skal desuden have været inspireret af voldelige computerspil, blandt andet 'Call of Duty: Black Ops', som han brugte utallige timer på i sin mørkelagte kælder. Den mentalt forstyrrede unge mand opfattede ifølge politikilderne antallet af dræbte på Sandy Hook-skolen som 'point'.

Lanza stoppede blodbadet på skolen tidligere end planlagt og tog sit eget liv - i modsætning til Breivik, der overgav sig til politiet uden kamp. Breivik blev sidste år idømt forvaring, lovens strengeste straf, med en strafferamme på 21 års fængsel.

Ifølge Paul Vance fra statspolitiet i Connecticut er efterforskningen af massakren i Newtown endnu ikke afsluttet. Han understreger, at der heller ikke er fastlagt et motiv til tragedien.

Læs: Obama mobiliserer folkestøtte

Det var ikke kun foran computeren, at Adam Lanza fik trænet sine skydefærdigheder. Han besøgte ofte en lokal skydebane, da hans mor mente, at han ville have godt af at lære at skyde. Nancy Lanza blev første offer for sønnens galskab, da hun blev dræbt med fire skud i hovedet.

Siden massakren i Newtown, Connecticut, har præsident Barack Obama præsenteret en række forslag til, hvordan lignende tragedier kan forhindres i fremtiden - blandt andet et forbud mod automatvåben og store magasiner.

1 af 2 Den norske højreekstremist Anders Breivik dræbte 77 mennesker i 2011. (Foto: AP)
2 af 2 Adam Lanza, 20, mente ifølge politikilder, at han lå i konkurrence med Anders Breivik om at dræbe flest mennesker. (Foto: AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere