'Egyptisk gudinde sagde, jeg skulle slå ihjel'

Rablende vanvittige Christopher Speight, 42, undgår dødsstraffen for otte drab i USA

Christopher Speight, 42, er idømt fængsel på livstid for otte drab i USA. (Foto: AP)
Christopher Speight, 42, er idømt fængsel på livstid for otte drab i USA. (Foto: AP)

Christopher Speight er idømt fem gange livstid for en massakre i Virginia, USA, i 2010, hvor han skød og dræbe otte familiemedlemmer og naboer, oplyser Associated Press.

42-årige Speight undgik kun dødsstraffen, fordi retten fandt, at han er sindssyg. For eksempel fortalte han politiet, at han begik drabene efter ordre fra en egyptisk gudinde ved navn Jennifer.

Men pårørende til ofrene mener, at Speight spiller skuespil. De pårørende kom til orde forud for strafudmålingen i retten i Appomattox.

- Du ved præcis, hvad du laver. Der er jo ingen egyptisk gudinde Jennifer, siger Stephen Canard, der mistede flere familiemedlemmer ved massakren.

- Du er et monster. Jeg håber, du rådner i helvede, siger Meghan Durrette, der mistede sin mor under skudepisoden.

- Christopher Speight, se på mig. Du var en kujon, da du skød min søn i ryggen, mens han løb for sit liv, siger Kim Scruggs, hvis 16-årige søn var blandt ofrene.

Efter massakren tog en kamuflageklædt Christopher Speight flugten og skjulte sig i en skov nær Appomattox.

Han overgav sig efter en omfattende politiaktion, hvor han blandt andet affyrede skud mod en politihelikopter, som måtte nødlande med hul i benzintanken.

De otte ofre er identificeret som Speights søster og svoger, Lauralee og Dwayne Sipe, deres 15-årige datter Morgan og fireårige søn Joshua.

Naboerne Karen og Jonathan Quarles samt deres 15-årige datter Emily og datterens kæreste, Bo Scruggs, blev også dræbt.

1 af 4 Christopher Speight. (Foto: AP)
2 af 4 Stephen Canard, der foran retten i Appomattox holder et foto af dræbte familiemedlemmer, tror ikke på, at Christopher Speight er sindssyg. (Foto: AP)
3 af 4 Kim og Ronnie Scruggs forlader retten i Appomattox. De mistede teenager-sønnen Bo. (Foto: AP)
4 af 4 Christopher Speight, 42, er idømt fængsel på livstid for otte drab i USA. (Foto: AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere