Mettes 10-årige datter fornemmede moren var død

I går blev Mette Bønnelykke Herholdt fundet død i et køleskab i Dannemare på Lolland- tidligere samlever sigtet for drab

(Foto: Privat og Per Rasmussen)
(Foto: Privat og Per Rasmussen)

Ved du noget? Så tip os på mail eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Et svært liv fik et dramatisk punktum, da Mette Bønnelykke Herholdt blev fundet død i et udrangeret køleskab efter at have været forsvundet i to år. Hendes 44-årige tidligere samlever blev i dag varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for drab og usømmelig omgang med lig.

Tilbage står en kun 10-årig pige, der på seks år har mistet sin far, sin elskede morfar, sin bror og sin mor.

- Hun var ked af det i morges. Det er der ikke noget at sige til. Hun har selv gået og sagt, at hun troede, hun (hendes mor, red.) var død. Men hun har en sød plejefamilie, der tager sig rigtig meget af hende. Og de var ved hende begge to, da de fortalte det, fortæller Mettes søster, Jette Herholdt, til ekstrabladet.dk.

Læs også:

Se også: Politiets anklage: Flyttede med lig i køleskabet

Hun fik selv besked om søsterens død i aftes.

- Jeg synes virkelig, at det er makabert. Hun har ikke fortjent at dø sådan, siger søsteren.

Hun har ikke haft kontakt med sin lillesøster, der var pillemisbruger, i 3-4 år.

- Hun valgte os alle sammen fra. Folk, der ikke vil hjælpes, kan ikke hjælpes, fortæller søsteren, der alligevel er rystet og ked af beskeden om søsterens død. Hun har trods alt mistet en søster, hun er vokset op med og deler minder med.

Jette Herholdt har altid haft kontakt med Mettes datter. Derfor fandt hun også ud af, at søsteren var væk.

Læs også:

Se også: Anholdt for drab - lig fundet i køleskab

- Normalt plejede Mette at ringe til hende omkring juletid. Men hun havde slet ikke hørt noget fra hende. Vi snakkede om, at det var underligt. Hvad der var blevet af hende, siger Jette Herholdt.

Men der var ingen, der meldte Mette savnet til politiet før for et par måneder siden. Jette Herholdt fortæller, at Mette havde en kæreste, der sagde, at han var polak, og hun tænkte derfor, at hun var taget ud af landet. Hun var i hvert fald overbevist om, at Mette ikke kunne være gået under jorden i Danmark. Og hun kunne ikke selv forestille sig, at søsteren var død.

Virkeligheden var, ifølge politiets sigtelse, at Mette Bønnelykke Herholdt blev slået ihjel på en adresse i Vesterborg mellem den 15.-18. december 2010.

Såret skal hele
Og det er på en måde okay, at familien nu ved det.

- Visheden er rar at få, selvom det ikke er den rareste besked, siger Jette Herholdt.

Hun ville ønske, at Mettes datter nu kunne have et sted, hvor hun kunne mindes alle dem, hun har mistet. Men urnen med hendes brors jordiske rester står stadig hos en bedemand i Belfast i Nordirland, hvor han døde i oktober sidste år

Der mangler at blive betalt et sidste afdrag på 11.000 kroner for at få urnen hjem til Danmark. Og Jette Herholdt er ked af, at hun ikke har de penge nu, for Mettes datters skyld

- Jeg ville ønske, at der var et samlet sted, så hun kunne tage derhen. Vi skal have det her sår til at hele. Men jeg har sagt til hende, at jeg forlader hende ikke. Jeg skal nok blive, fastslår Jette Herholdt.

Klik på de røde punkter på kortet herunder for at læse mere om omstændighederne ved fundet af Mette Bønnelykke Herholdt.







1 af 5 Mette Bønnelykke Herholdt blev fundet død i et udrangeret køleskab på Lolland i går. Foto: Google maps og privat
2 af 5 Mette Herholdt (billedet) levede et hårdt liv med pillemisbrug og havde valgt familien fra. Foto: Privat
3 af 5 Mette Herholdt på et billede af ældre dato. Foto: Privat
4 af 5 På dette barndomsbillede er Mette Herholdt sammen med sin søster, Jette. Foto: Privat
5 af 5 (Foto: Privat og Per Rasmussen)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere